Indsamlinger til ethvert formål

Med Time2Give kan frivillige, donorer og virksomheder med få klik samle ind til jeres sag. Her er alle fordelene ved at vælge Time2Give som jeres peer-to-peer indsamlingsplatform.

Unik integration med MobilePay

Modtag nemt mobile donationer

Vi har udviklet en integration med MobilePay, så en indsamling kan få sit eget unikke MobilePay nummer, og donorerne kan støtte direkte fra MobilePay appen på deres mobil. Det gør det nemmere at få donationer via sociale medier - og indsamlerne kan tage deres digitale indsamling med ud i den virkelige verden - på loppemarkeder, arbejdspladser eller til velgørenhedskoncerter.

Kampagner til ethvert formål

Opret og rediger selv kampagner

Uanset om I har en særlig mærkedag, arrangerer et stort indsamlingsevent, samler ind til et særligt formål eller jeres virksomhedspartnere samler ind, kan I nemt oprette kampagner med tilhørende e-mailflows, billeder og standardtekster. Så kan I nemt kommunikere målrettet til indsamlere og donorer ud fra den indsamling, den aktivitet eller det formål, de støtter. I kan også helt selv definere hvilke felter indsamleren og donoren skal udfylde.  

Integration med jeres betalingsgateway

Donationerne går direkte til jeres konto

Vi opretter integration med den betalingsgateway, I allerede bruger på jeres hjemmeside. Så kommer pengene direkte til jeres konto - og i modsætning til andre standard peer-to-peer platforme, tager vi ikke en procentdel af det, jeres støtter samler ind til jeres sag.

Personlig A4 plakat til alle indsamlere

Spar tid og porto

Alle, der opretter en indsamling får automatisk et link til en personlig plakat med navnet på organisationens logo, indsamlingens navn, link og QR kode, så man printe ud og tage sin digitale indsamling med på arbejdspladsen eller loppemarked. Det er nemt for indsamlerne - og I sparer tid og penge på at skulle sende indsamlingsbøtter eller plakater ud med posten.

Tilpas selv felter i formularen

Telefonnummer eller kun e-mail?

I vælger selv, hvilke felter, der skal udfyldes og hvilke felter, der er obligatoriske, når man skal oprette en indsamling eller give en donation. Nogle organisationer vil gerne have både navn, adresse, telefonnummer, e-mail og CPR eller CVR nummer, mens andre vil have mindre. Det er op til jer og jeres persondatapolitik.

Visuelt udtryk

Jeres logo, farve og font

I vælger selv farver, fonte og logo så I kan få jeres eget visuelle udtryk, selv om I arbejder på en standardplatform. Vores wizard guider jer igennem, så det hele bliver sat rigtigt op første gang.

Kroner, dollars eller euro?

Indsamlinger på både dansk og engelsk

I kan oprette kampagner på dansk eller engelsk, så indsamlere kan vælge sprog og modtage donationer i euro, dollars eller danske kroner. Flere sprog og valutaer kommer senere.

DNS-pegning

Ind på jeres eget site

Via DNS-pegning kommer jeres peer-to-peer platform ind at ligge på et sub-domæne på jeres eget site, som for eksempel https://indsamling.dinorganisation.dk/.

Dashboards og tracking

Følg hvor meget I samler ind

Som standard får I et dashboard med visninger af, hvor mange indsamlinger og hvor meget, der bliver samlet ind til de forskellige kampagner.

Pitch til en samarbejdspartner

Vis den gode ide i praksis

Har I fået en god ide til et samarbejde med en virksomhed eller en løbeklub, kan I med Time2Give oprette skjulte kampagner og indsamlinger, som I kan vise til potentielle samarbejdspartnere uden at andre brugere på jeres side kan se det. Det er altid nemmere at få folk med på en god ide, når de kan se den i praksis.

Datasikkerhed

Automatisk dataoprydning

Time2Give sletter persondata, så snart de ikke er relevante for jer. Når vi går i gang, aftaler vi derfor en fast rutine for hvornår persondata slettes. Som udgangspunkt slettes en indsamling og indsamlerens persondata, når der ikke er kommet donationer til indsamlingen i 12 måneder. Donorernes persondata slettes som udgangspunkt efter 60 måneder. I kan derudover eksportere data - eller vi kan bygge en integration til jeres CRM-database. Læs mere om vores datasikkerhed.

Og meget mere

Øvrige funktioner

  • 2-step verifikation ved login
  • Eksporter alle indsamlinger til Excel
  • Eksporter alle donationer til Excel
  • Livestream overlay til indsamlere