Dansk Røde Kors
Lotterierne giver millioner til den gode sag
Da den nye spillelovgivning trådte i kraft i 2025, valgte Dansk Røde Kors at gå forrest og afprøve de nye muligheder for digitale lotterier. I efteråret 2025 blev de to første lotterier afholdt – med så stor succes, at Røde Kors allerede fra 2026 skruede op til hele ni årlige lotterier. I dag bidrager lotterierne med millioner af kroner til hjælpearbejdet for mennesker i nød.
Hos Dansk Røde Kors har lotterierne vist sig at være et stærkt supplement til de klassiske fundraisingkanaler, og resultaterne har langt overgået forventningerne. Det fortæller Charlotte Albrechtsen Christensen, der er head of Individual Giving hos Røde Kors:
”Vi havde slet ikke forventet det ville gå så godt. Resultaterne er langt over vores forventninger, hvor vi tænkte at lotteriet ville være en mindre aktivitet, men på rekordtid har vi fået en større ny indtægtskilde.”
Lotterierne skaber ikke blot betydelige indtægter, men giver også adgang til nye målgrupper og styrker relationen til eksisterende støtter.
Fra pilotprojekt til fast del af fundraisingstrategien
At gå fra to lotterier til ni årlige lotterier kræver både organisatorisk opbakning og tro på konceptet.
Derfor var det vigtigt tidligt at skabe forståelse internt for potentialet og sikre opbakning blandt ledelse og relevante interessenter.
Dansk Røde Kors' erfaring er, at man ikke behøver have alle svar på forhånd. Det vigtigste er at komme i gang, finde attraktive præmier og gøre sig sine egne erfaringer. Resultaterne og læringen kommer ofte hurtigere end forventet.
”Vi er en organisation, der er innovative og tør satse på det, vi tror på. Hvor intet vover intet vinder. Med den kultur, så var opbakningen nem at få helt fra øverste ledelse.”
Abonnementer gør lotterier til en langsigtet fundraisingkanal
En af de mest interessante perspektiver er abonnementsmodellen, hvor deltagerne automatisk kan være med i kommende lotterier, uden at skulle foretage et nyt køb hver gang.
For deltagerne giver det en nemmere oplevelse. For organisationen skaber det mere stabile og forudsigelige indtægter. Når et nyt lotteri lanceres, er abonnenterne allerede med. Det betyder, at Røde Kors kan fokusere mere på at rekruttere nye deltagere og mindre på konstant at genaktivere eksisterende købere.
Time2Gives platform gør opgaven overskuelig
Dansk Røde Kors anvender Time2Gives digitale lotteriplatform til både salg, administration og lodtrækning. Målet har været at gøre processen enkel for både deltagere og medarbejdere.
Platformen håndterer både salg af lodder, e-mail kvittering, betalingsflow via Online Fundraising, opsætning af præmiesider og ikke mindst træk af vindere direkte fra systemet, der er certificeret af Spillemyndigheden. Det betyder, at Røde Kors kan fokusere på markedsføring, præmier og donorrelationer frem for administration.
”Fordelen for os er en meget brugervenlig platform og den klare arbejdsdeling. Vi har fuld kontrol over grafik, branding, præmier og priser, mens systemet håndterer administrationen af lodder, godkendt trækning og den tekniske drift. Det giver stor fleksibilitet og gør vi nemt har kunne tilføje lotterier uden det bliver administrativ er tungt.”
Lotterier er kommet for at blive
Erfaringerne fra Dansk Røde Kors er, at lotterierne kan være meget mere end en enkeltstående kampagne.
De kan skabe betydelige indtægter, åbne døren til nye donorgrupper og give eksisterende støtter en ny måde at engagere sig på. Samtidig gør abonnementsmodellen det muligt at skabe en mere langsigtet og forudsigelig indtægt.
Med den nye spillelovgivning er barriererne blevet væsentligt lavere, og flere organisationer undersøger nu, hvordan lotterier kan blive en del af deres fundraisingstrategi.
For Dansk Røde Kors er svaret allerede klart: Lotterierne er blevet en vigtig og tilbagevendende indtægtskilde, som bidrager med millioner til hjælpearbejdet.
Organisation
Dansk Røde Kors
Løsning
Digitale lotterier via Time2Give
Betalingshåndtering via OnlineFundraising
Start
2025
Omfang
9 årlige lotterier fra 2026
Vores 7-punktguide
Sådan afholder i et lotteri
Vi kan allerede nu se, at lotterierne bliver en effektiv indtægtskilde uden tung administration. Det er vores forventning, at om få år vil en god del af den meget store spil-omsætning, der pt. ligger hos Danske Spil være rykket over til ngo'erne. Så det gælder om at komme med på toget. Her er vores 7-punkts guide til hvordan I nemt og effektivt afholder et lotteri.