Et digitalt kapitel til en gammel tradition
Den nye spillelovgivning og historien bag
De nye lotteri-regler fra 2025 føjer et digitalt kapitel til en gammel tradition. For velgørende lotterier har været med til at finansiere gode formål i Danmark i flere hundrede år.
Er du – eller andre i din organisation – skeptisk over for, om lotterier hører hjemme i fundraising? Det er en forståelig overvejelse. For hvordan passer præmier og lodtrækninger i en velgørende organisationer? Her kan historien give lidt perspektiv. Længe før MobilePay, digitale lodder og online markedsføring brugte danske organisationer lotterier til at finansiere deres arbejde.
En tradition med rødder i 1700-tallet
Allerede i 1753 gav Frederik d. 5. Det Kongelige Opfostringshus privilegium til at drive det, der blev til Klasselotteriet. Lotteriet havde fra begyndelsen en forbindelse til et socialt formål: at understøtte opfostringshusets arbejde med drenge fra fattige familier.
Forbindelsen mellem spil og samfundsnytte er altså langt ældre end både Danske Spil og de organisationer, vi kender i dag. Gennem de følgende århundreder blev lotterier også en måde at samle penge ind til foreninger og velgørende formål.
Grundideen var enkel: Deltagerne fik en chance for at vinde, og overskuddet finansierede et arbejde, som kom andre til gode.
Dengang man kunne vinde en flyvemaskine hos Røde Kors
I 1950’erne og 1960’erne var lotterier en væsentlig indtægtskilde for flere danske organisationer. Og præmierne var bestemt ikke beskedne.
Røde Kors’ lotteri i 1950 bød blandt andet på seks amerikanske biler, fem traktorer og en flyvemaskine. Der var også et finsk træhus med grund, motorcykler og elektriske køkkener på præmielisten. Red Barnet afholdt i 1953 et billotteri med ti biler som præmier.
For Scleroseforeningen blev det første lotteri i 1959 en stor begivenhed. Ifølge foreningens egen historieskrivning indbragte det 10 mio. kr. i nutidskroner. Præmierne var doneret og spændte fra et færdigindrettet sommerhus og en sejlbåd til tidens moderne elektronik.
KFUM’s Soldatermission fulgte efter i 1965. Organisationens første landslotteri gav et overskud på 800.000 kr. og bidrog til at finansiere købet af en ejendom i København til blandt andet soldaterhjem og landskontor.
Lotterierne var med andre ord med til at skabe konkrete rammer for organisationernes arbejde. Det var fundraising, der kunne mærkes.
Dansk Tipstjeneste og spil til gavn for fællesskabet
Med etableringen af Dansk Tipstjeneste i 1948 fik Danmark en central model for at lade overskud fra spil støtte fællesskabet. Den første tipskupon kom i 1949, og gennem årene blev tips- og senere udlodningsmidler en vigtig finansieringskilde for idræt, kultur og foreningsliv.
Dansk Tipstjeneste, som senere blev til Danske Spil, fik en stadig større plads i danskernes spillevaner. Lotto kom til i 1989, og senere flyttede en del af spillet online.
Organisationernes egne lotterier fortsatte ved siden af. Men de skulle finde deres plads i et marked med en stor statslig aktør og inden for regler, der begrænsede deres muligheder.
Spil og gode formål hang stadig sammen. En stor del af forbindelsen gik blot gennem det centrale system, hvor overskuddet blev fordelt til mange forskellige modtagere.
Fra delvis liberalisering til nye digitale muligheder
I 2012 blev det danske spilmarked delvist liberaliseret. Private udbydere kunne få tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasino, mens lotterier fortsat var omfattet af monopol med særlige muligheder for almennyttige lotterier.
Fra 1. januar 2025 kom nye regler for almennyttige lotterier. De åbner for, at organisationer kan afholde digitale lotterier og sælge lodder online uden at skulle trykke og sende fysiske lodsedler.
Det gør en praktisk forskel. Et lotteri kan markedsføres via organisationens hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier. Deltagerne kan købe deres lodder med det samme, og administration og lodtrækning kan håndteres digitalt.
Der er fortsat krav til blandt andet tilladelse og regnskab. Men organisationerne har fået bedre muligheder for selv at drive lotterier og lade overskuddet gå til deres egen sag.
Et nyt digitalt kapitel til en gammel tradition.
Set i det lys er digitale lotterier en videreførelse af noget, organisationerne har gjort før.
Man kan sige, at pendulet svinger tilbage: Organisationerne får bedre muligheder for selv at skabe indtægter fra lotterier og have den direkte kontakt med deltagerne. Denne gang med digitale værktøjer, der gør salg og administration lettere.
Hos fx Røde Kors er potentialet allerede tydeligt. De digitale lotterier har udviklet sig til en væsentlig indtægtskilde, og fra 2026 afholder organisationen ni årlige lotterier. Erfaringerne er samtidig, at lotterierne når nye målgrupper og giver eksisterende støtter en ny måde at engagere sig på.
Hvad betyder historien for jer?
Historien afgør selvfølgelig ikke, om lotterier er det rigtige for jer. Det afhænger af jeres målgruppe, præmier, ressourcer og opbakning fra ledelse og bagland.
Men hvis bekymringen er, om lotterier overhovedet hører hjemme i velgørende organisationer, er det værd at kende baggrunden. De har i generationer været med til at finansiere hjælpearbejde, sociale tilbud og foreningsliv.
Hos Time2Give hjælper vi organisationer med at føre den tradition videre digitalt. På jeres egen lotteriside kan I sælge lodder, tilbyde abonnementer og trække vindere via vores certificerede tilfældighedsgenerator.
Kontakt os, hvis I vil høre, hvordan et digitalt lotteri kan blive en del af jeres fundraising.
Vores 7-punktguide
Sådan afholder i et lotteri
Lotterier er en effektiv indtægtskilde uden tung administration. Det er vores forventning, at om få år vil en god del af den meget store spil-omsætning, der pt. ligger hos Danske Spil være rykket over til ngo'erne. Så det gælder om at komme med på toget. Her er vores 7-punkts guide til hvordan I nemt og effektivt afholder et lotteri.